Schweiz – nord/syd – Basel/Lugano 

Vi har i familien...
Schweiz har 9 cykelruter...
I Aarau fik vi...
Luzern
I Luzern boede vi...
En af de allersmukkeste togrejser i verden...
Efter et par dages ophold...
I Altdorf...
Vi nåede dog Biasca i god behold...
I Bellinzona...
Lugano er en pragtfuld ferieby...
Fra Basel til Lugano...

Efter utrolig mange dejlige cykeloplevelser i Irland og på New Zealand – oplevelser, vi tidligere har berettet om i Cykelmotion DK – valgte vi i sommeren 2005 at cykle i Schweiz. 
Et land udenfor EU, der som en lille ”ø” ligger midt i Europa. Schweiz er på godt 41000 km 2 og dermed lidt mindre end Danmark. Der bor godt 7 millioner mennesker i det lille alpeland, hvor man også har 4 officielle sprog – tysk, fransk, italiensk og lidt ræto-romansk - men alligevel er der en imponerende fællesskabsfølelse i landet. 
 

Vi har i familien

(Tilbage til toppen)

haft en vis tilknytning til Schweiz, idet vi tilbage i 70erne, 80erne og 90erne anvendte en ferieform, hvor man via organisationen Intervac kunne bytte hus med andre familier over hele verden. For os faldt valget dengang i 1977 og flere gange senere på Schweiz.
En schweizisk familie flyttede i 3-4 uger ganske enkelt ind i vores hus i Esbjerg, ligesom vi flyttede til Schweiz og boede i deres hus i samme periode. Det har betydet , at vi stadig har kontakt med familier, vi tidligere har byttet hus med eller for en kort stund var naboer med. I vore bytteferier cyklede vi ofte rundt i den nærmeste omegn og har siden haft lyst til at komme på cykelferie i cykellandet (velolandet) Schweiz. Denne sommer gjorde vi alvor af det.
 

Schweiz har 9 cykelruter

(Tilbage til toppen)

på kryds og tværs gennem landet. Ruter, der stort set er uden biltrafik.
Vi valgte nord-syd rute 3 – Basel – Lugano og startede i Basel 13. juli på vore to mouantain bikes, som vi havde med i toget fra Esbjerg til Basel.
De første 4–5 dage cyklede vi i et smukt og bakket landskab fra Basel over Liestal , Schaffmatt til Aarau. Grønne marker vekslede med kornmarker og små landsbyer med gårde. Indimellem var det som at cykle ude på landet i Danmark og andre turister mødte vi stort set ikke. Lidt af en udfordring var det dog for os på fjerdedagen at komme over de godt 8oo m ved Schaffmatt, men vi var i gang og nød turen og udsigten fra ”toppen” og ikke mindst nedturen på 8-10 km - den sidste del langs floden Aarau og ind til byen af samme navn.
 
I Aarau fik vi

(Tilbage til toppen)

en af de uventede, men hyggelige oplevelser man får, når man ikke bestiller overnatningssted på forhånd. Vi kan godt lide overnatning hos private også kaldet ”Bed and Breakfast”. På turistbureauet i Aarau fik vi adressen på en ældre dame, der havde et værelse ledigt. Vi tog ud til adressen, men kunne ikke finde det forventede parcelhus med ledigt værelse . En tid cyklede vi lidt rundt på en stor åben plads, hvor der for enden var et højhus på 12 etager. Egentlig var vi ved at opgive at finde vores B&B, da vi fra 3.etage i højhuset hørte en ældre dame råbe: ”Hier bin ich.” Det viste sig, at ”vores” værelse var på 3. sal hos en sød, ældre pensionist på 70 år.
Det er de små uventede overraskelser, man får, når man cykler rundt på egen hånd. 

Vi havde tre hyggelige overnatninger hos frau Ammann, som i øvrigt kunne fortælle mange interessante ting om Aarau. Bagage og cykler blev hos hende, da vi med tog ønskede at tage en lille afstikker til Rapperswill ved Zürichersøen. Vi havde aftalt at besøge en husbytte-familie, som vi sidst havde set i 1995, hvor deres børn var 3, 5 og 8 år. Som ventet var det ganske hyggeligt at møde familien igen nu med teenagebørn på 13, 15 og 18 år. Sammen opfriskede vi gamle minder også fra besøg hos os i Danmark og kunne næste dag tage derfra med en god oplevelse i bagagen. 

Under besøget nåede vi en rundtur i Rapperswill – også kaldet rosernes by . Det nye siden sidst var restaureringen af den gamle træbro, som pilgrimme benyttede på deres vej til Santiago di Compostella i Spanien. Einsiedeln i nærheden af Rapperswill er det berømteste valfartssted på pilgrimsvejen i Schweiz. 

Vel tilbage i Aarau tog vi afsked med frau Ammann og så gik det videre ad forholdsvis fladt terræn over Sursee, langs Sempacher See til Luzern.
 

Luzern

(Tilbage til toppen)

ved den smukke Vierwaldstätter See, er en rigtig turistmagnet, omkranset som den er af et smukt bjerglandskab med Pilatus og Rigi som de mest kendte. Som turistcenter er her tale om et af de helt store i Europa. 

Udover naturperlerne er der af store attraktioner Europas længste træbro, Kapellbrücke, med malerier, som viser motiver fra byens historie. Ikke langt herfra finder man, indhugget i en 20 m høj klippevæg, relieffet ”Den døende Løve”, ”Lövendenkmal”, efter skitse af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen.
 

I Luzern boede vi

(Tilbage til toppen)

på Youth Hostel sammen med hovedsagelig unge rygsækrejsende fra hele verden. Det nyder vi meget, når vi er på cykelferie, for her er ingen øvre aldersgrænse blandt rygsækrejsende og der er en dejlig harmoni mellem unge og ældre fra hele verden. Oftest overnatter vi dog på B&B eller hoteller og det kan godt lade sig gøre med priser til 4-500 kr. med morgenmad, også i Schweiz, som faktisk ikke er et dyrere ferieland end andre lande i Vesteuropa 
 

En af de allersmukkeste togrejser i verden

(Tilbage til toppen)

er den 8 timer lange tur fra Sct Morits til Zermatt. 
På denne tur passerer man næsten 300 broer og 91 tunneller. 
Vi lod også cyklerne hvile en dag for med tog at tage turen Luzern – Spiez retur - godt nok kun en lille del af en af de fantastisk smukke togstrækninger, som findes i Schweiz , men alligevel en stor naturoplevelse. 

Næste dag cyklede vi fra Luzern langs Vierwaldstättersøen til Hergiswill, Stans og Beckenried – også en utrolig flot tur. Der var simpelthen alt, hvad det lille alpeland kunne byde af imponerende og afvekslende natur og vi havde en rigtig god cykeldag. Fra Beckenried sejlede vi over søen til Gersau og videre til den meget populære ferieby Brunnen.
 

Efter et par dages ophold

(Tilbage til toppen)

her cyklede vi videre mod Altdorf – cykelruten gik langs søen og vi havde den skønneste udsigt. Til tider var der meget langt ned og til tider hang klippevæggen over hovederne på os - ualmindelig flot og afvekslende natur. I Sisikon, midtvejs mellem Brunnen og Altdorf , ligger Tellskapelle ved søbredden, hvor folkehelten Wilhelm Tell sprang i land og undslap sine østrigske forfølgere.( Wilhelm Tell, der med bue og pil skød æblet af hovedet på sin søn) . 
 
I Altdorf

(Tilbage til toppen)

besøgte vi Monica og Reto Häring, som vi traf første gang i begyndelsen af 90´erne i forbindelse med ”byttehus” ferie. Ligeledes en familie, som vi har holdt kontakten ved lige med, men også en familie, som vi deler rejseinteresser med. 

Efter et par hyggelige dage her, må vi tilstå, at vi ikke var ”seje” nok til at cykle over St. Gotthard. Efter råd fra vore venner i Altdorf, tog vi toget fra Erstfeld til Faido, som ligger 700 m oppe. Som Monica og Reto sagde: ”Fra Faido går det stille og roligt nedad”. Der har schweizere og danskere nok ikke helt samme opfattelse af, ”hvad stille og roligt nedad er”. Enkelte steder gik det efter vor opfattelse MEGET nedad.

Vi nåede dog Biasca i god behold

(Tilbage til toppen)

og cyklede videre via Bellinzona til det skønne feriested Locarno ved søen LagoMaggiore. Byen er også kendt for en international filmfestival, som hvert år afholdes i begyndelsen af august. Vi nåede at opleve de sidste forberedelser til denne.
I øvrigt er det sådan, at syd for St. Gotthard stiger temperaturen en 5-7 grader og fremme ved den 26. juli var det rigtig varmt at være på cykeltur, så dagsruternes længde blev derefter. 

Efter nogle afslappende dage i Locarno med korte cykelture i omegnen til den lille dejlige ferieby Ascona, gik turen igen i fladt terræn tilbage mod Bellinzona for herfra at klare sidste etape til Lugano.
 
I Bellinzona

(Tilbage til toppen)

fik vi dog en ny og uventet god oplevelse takket være de dannebrogsflag, vi altid kører rundt med fastklemt i bagagebæreren. Under vor pause i byen, sprang en dame pludselige af sin cykel og henvendte sig til os på dansk. – vore flag havde fortalt hende, hvor vi kom fra. Straks snakkede vi hyggeligt med den danske kvinde. Grundet en mangeårig fodboldinteresse vidste den mandlige part af os godt, at der boede et par tidligere danske fodboldproffer i Bellinzona (Jørn Sørensen og Herluf Bang). Forholdsvis hurtigt spurgte vi, om hun havde noget kendskab til disse to tidligere professionelle fodboldspillere. Benthe, som hun hed, slog en mindre latter op og svarede, at det havde hun i høj grad, idet hun var gift med den ene af dem, nemlig Herluf Bang. Snakken på fortovet endte med, at Benthe Bang inviterede os hjem til eftermiddagskaffe, så vi, som hun sagde, også kunne hilse på gemalen. Vi snakkede rigtig godt med dem begge og enden på det blev, at de inviterede os på middag og overnatning. 

Sidst på eftermiddagen tog Herluf Bang os med på en interessant rundvisning til byens smukke kirke og til Castelgrande, som er det nederste af tre borganlæg, der dominerer bybilledet i Bellinzona. De tre ganske imponerende borganlæg er i øvrigt på UNESCO´s liste over verdens bevaringsværdige kulturmindesmærker. Aftenen gav også den overraskelse, at Benthe og Herluf i al hemmelig havde inviteret det andet danske par, Inga og Jørn, på middag. Jørn er en vis Jørn Sørensen, tidligere KB, som var på det nok så berømte danske fodboldlandshold, der vandt sølvmedaljer ved OL i Rom. Landsholdet, der også talte navne som Harald Nielsen, Flemming Nielsen og Henry From etc. Det blev en uforglemmelig aften i Bellinzona hos familien Bang, naturligt nok med en del fodboldsnak.

Da vi næste dag ved middagstid forlod Bellinzona og Benthe og Herluf Bang, var vi en lang række dejlige oplevelser rigere, takket være et par dannebrogsflag i bagagebæreren.

Efter en kort togrejse over en knap 600 m. høj top, Monte Ceneri, cyklede vi fra Taverne den sidste etape mod Lugano. Det blev en lidt besværlig tur, da vi for første gang havde problemer med at finde den ellers godt afmærkede rute 3. Vi cyklede ”lidt” forkert - kom ud på de trafikerede veje – det var en af de dage, hvor intet rigtigt lykkedes. Sådan en dag kan der være lidt tavshed i to-mands gruppen. Endelig om aftenen nåede vi Lugano ved 19 tiden.
 

Lugano er en pragtfuld ferieby

(Tilbage til toppen)

Fra palmealleen på strandpromenaden har man udsigt til de to godt 900 m. høje toppe Monte Bre´ og San Salvatore. Langs strandpromenaden og byens torv Piazzadella Riforma er der om aftenen et herligt leben og cafeliv. Klimaet i denne del af Schweiz er næsten lige så sydlandsk som i Spanien og Italien. Er man i Lugano, må man ikke snyde sig selv for en tur rundt om den nærliggende halvø Ceresio, hvor et ophold i den lille idylliske by Morcote
ved Luganosøen er et absolut must. De hyggelige trappegader mellem husene giver byen en helt speciel stemning ligesom valfartskirken Santa Maria del Sasso – 408 trappetrin oppe ad bjergsiden, er et besøg værd.

Vi var i Lugano den 1. august, som er schweizernes nationaldag. Fra tidligere besøg vidste vi, at fejringen af denne dag over hele Schweiz slutter med bål i bjergene og et fantastisk festfyrværkeri. Igen var det en utrolig flot oplevelse at stå ved strandpromenaden i Lugano og opleve de mørke bjergsider oplyst af bål og et gigantisk fyrværkeri sendt op i den mørke nattehimmel fra en række pramme på Lugano søen. 

Fra Basel til Lugano

(Tilbage til toppen)

med diverse afstikkere fra Nord/Syd rute 3, cyklede vi 500 km. i Schweiz. 
Det blev en cykeltur i utrolig smuk og varieret natur – en tur, vi absolut kan anbefale andre. 
Turene med skib og tog i Schweiz var ligeledes uforglemmelige naturoplevelser og cyklerne fik vi med uden problemer.

At holde cykelferie er for os forbundet med stor frihed og allervigtigst er måske, at det at være på cykelferie gør, at man for en tid kommer væk fra den overdrevne ”skærmkikkeri”. (Er det mon nødvendigt at se de samme nyheder fire gange hver aften? ) - at man i stedet kommer ud i naturen – får motion, udfordringer og oplevelser, uanset alder.

Hvis I ikke har prøvet det endnu, så prøv det. I vil helt sikkert kunne lide det. God tur